Online tilmelding:

På www.aiatranbjerg-badminton.dk kan du tilmelde en eller flere personer til en eller flere af badmintonafdelingens aktiviteter.

Kontroller din tilmelding:

For at undgå fejl bør du kontrollere, at alle dine indtastede oplysninger er korrekte, og at tilmeldingen gælder de korrekte aktiviteter. Det er specielt vigtigt, at den indtastede e-mail-adresse, som bliver brugt til at sende bekræftelse/e-mail-kvittering, er korrekt.

Betaling og priser:

Betalingen for din online tilmelding bliver trukket fra dit pengeinstitut indenfor to døgn efter, at din ordre er registreret og dit kreditkort godkendt. Kontingentet er momsfrit, jævnfør dansk lovgivning om amatøridræt. Holdpriser finder du her på hjemmesiden.

Produktansvar, fortrydelsesret og refundering:

I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på Internettet har udbyderen, som er badmintonafdelingen, det fulde produktansvar. Deltageren (køberen) har jvf. Forbrugeraftaleloven om handel på Internettet ingen fortrydelsesret, idet rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af aftalen. Dog kan man, hvis man fortryder tilmelding til et hold, fremsende en mail til bestyrelsen senest dagen efter første træningsgang med navn, hold og bankkonto nr. Herefter tilbagebetales det fulde kontingent. Fortryder man efter 2. eller 3. træningsgang fremsendes også mail til bestyrelsen, og kontingent tilbagebetales dog fratrukket administrationsgebyr. Ved fortrydelse senere end 3. træningsgang frafalder retten til tilbagebetaling af kontingent.

Persondata:

Som følge af den nye EU-lovgivning har vi opdateret vores privatlivspolitik. Den er gjort overskuelig for dig og imødekommer de nye juridiske krav i forbindelse med EU’s persondataforordning (GDPR).

Opdateringerne handler bl.a. om:

Du kan læse under GDPR på hjemmesiden.

Badmintonafdelingen indhenter kun oplysninger til at ekspedere din tilmelding til en eller flere aktiviteter, samt til at opretholde et almindeligt forhold mellem medlemmet og foreningen. Oplysningerne vil aldrig blive viderebragt eller solgt til tredjepart.

Det er sikkert at benytte online tilmelding:

Betalingssystemet er sikret mod misbrug med en såkaldt SSL-løsning. SSL er et system, der krypterer alle de Dankort- og kreditkortinformationer, du sender til os. Det betyder, at hverken vi eller andre (dog med undtagelse af PBS) kan skaffe oplysninger om dit kort. SSL-systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres.

Betalingsmodulet varetages af www.quickpay.dk Du har mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt og du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en Internet-butik, der benytter SSL certifikat i sit betalingssystem.

Betalingsmuligheder:

Når du tilmelder dig en aktivitet, kan du betale med Dankort eller eDankort.

Mastercard kan ikke anvendes. 

Forbehold for fejl og mangler:

Badmintonafdelingen tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i priser og aktivitetsbeskrivelser.

Udsendte mails og markedsføring:

Badmintonafdelingen indhenter kun oplysninger til at ekspedere din tilmelding til en eller flere aktiviteter, samt til at opretholde et almindeligt forhold mellem medlemmet og foreningen. Oplysningerne vil aldrig blive viderebragt eller solgt til tredjepart.

Når du giver os din mailadresse, giver du samtidig badmintonafdelingen tilladelse til at sende mails vedrørende eventuelle træningsaflysninger, kommende aktiviteter i foreningen samt nyheder, der måtte have din interesse.

Hvis du senere ønsker at slette din mail og dermed undgå ovennævnte mails, kan du kontakte formanden eller en anden fra bestyrelsen.


Billeder:

Badmintonafdelingen tager fotos til brug for hjemmesiden og sociale medier.

Hvis du ikke ønsker at der bliver offentliggjort situationsbilleder af dig eller dit barn på hjemmesiden, sociale medier eller lignende, skal du sende en mail til badmintonafdelingen.

Kontakt os:

Har du spørgsmål eller problemer, er du altid velkommen til at kontakte os på aia.badminton@gmail.com